iPhone Xr
Smart. På alle måder
Den helt nye Liquid Retina-skærm er branchens mest avancerede LCD-skærm. Face ID er endnu hurtigere end før. Chippen er den smarteste og stærkeste i en smartphone. Og kamerasystemet er helt banebrydende.

Her er Liquid Retina
Den nye skærm på iPhone Xr er branchens mest avancerede LCD-skærm. Et innovativt design med baggrundsbelysning strækker skærmen helt ud i hjørnerne, så du kan se naturtro farver fra den ene smukke kant til den anden.

All-screen gør hele forskellen
- 6,1 skærm
- Den største LCD-skærm på en iPhone nogensinde
- Branchens mest præcise farvegengivelse
- Bredere farveområde
- True Tone
- Tryk for at afbryde vågeblus
Enestående materialer
Frontglasset er det mest holdbare i en smartphone nogensinde. Rammebåndene er af præcisionsskåret aluminium i flykvalitet. Den er vand- og støvafvisende.

Farveproces i syv lag
Den smukke farve på glasbagsiden er skabt igennem en avanceret proces, der giver dybe, fyldige farver.
Aluminiumsbånd i flykvalitet
Rammebåndene om telefonen er præcisionsfremstillet af en særlig Apple-designet legering og anodiseret, så de matcher farven på glasbagsiden.
Trådløs opladning
Glasbagsiden på iPhone Xr gør, at den kan oplades nemt og trådløst.
Avanceret Face ID
Sikkerhed er nemt, når dit ansigt er din adgangskode. Du kan låse op, logge ind i apps og betale for ting med et enkelt blik. Det er den sikreste ansigtsautentificering nogensinde i en smartphone. Og nu går det endnu hurtigere.
Intelligent A12 Bionic
Her er den stærkeste og mest intelligente chip i en smartphone – med vores næstegenerations Neural Engine, så du kan få fantastiske augmented reality-oplevelser, utrolige portrætter med Dybdekontrol og fuld fart til alle de ting, du gør.
Banebrydende kamerasystem
Verdens mest populære kamera er klar til en helt ny epoke inden for fotografering. En innovativ sensor arbejder sammen med billedsignalprocessoren og Neural Engine, så du kan tage billeder som aldrig før.

Portræt-funktion
iPhone Xr bruger et enkeltlinsekamera og maskinlæring til at holde skarp fokus på personerne i forgrunden, mens baggrunden bliver sløret på en smuk måde.
Forbedret bokeh-effekt
Takket være den smukt slørede baggrund ser billeder taget med Portræt-funktion nu endnu mere professionelle ud.
Helt ny Dybdekontrol
Som noget nyt kan du justere dybdeskarpheden i portrætter, efter at du har taget dem.
Smart HDR
Med nye sekundærbilleder, en hurtigere sensor og den stærke A12 Bionic-chip får dine billeder endnu flere detaljer i højlys og skygge.