iiglo cykel- og pandelampe, 1600 Lumen
I lygteserien fra iiglo finder du cykel- og pandelygter med meget kraftigt lys til dig, der gerne vil se godt og blive set, uanset om du cykler og går i trafik eller terræn.
Dette kraftige letvægtslys er udstyret med CREE XM-L2 U2 LED-pære, som giver en lysstyrke på op til 1600 lumen. Lygten fungerer også rigtig godt som pandelampe og eventuelt skilygte . P andebånd til lygten købes separat.
Lygten er et fremragende kompromis mellem høj lysstyrke, lav vægt og lille størrelse, og den giver en rigtigt god belysning af underlaget. Samtidig gør den lille størrelse, at den næsten ikke mærkes på styret. En perfekt all-round lygte, der egner sig glimrende til både landevejscykling, pendling, terræn, mountainbiking og bycykling. Den kan sikkert også sidde på scooteren.
Vælg mellem tre forskellige lystilstande: fuld, 25% og blink. Fuld styrke giver lys i omkring 1,5 timer, mens 25% og blink giver lys i hele 15 timer.
Lygten er stænksikker (IP65), fremstillet af aluminium og vejer 74 gram. Det medfølgende 7.4V 2600mAh batteri vejer 123 gram og genoplades fuldstændigt på 4 timer. Der medfølger også en oplader til batteriet. Batteriet oplades med en 220 volt strømadapter. Har du brug for et ekstra batteri? Som tilbehør kan du købe batterier med både 2600mAh og 4400mAh kapacitet. Der kan skiftes mellem modellerne efter behov og de passer til alle iiglo-cykellygter (forlygter).
Lygten monteres på over- eller undersiden af styret. Den anbefalede placering af batteriet er på overrøret/stangen eller på frempinden/kronrøret. Kraftige gummibånd og velcrobånd medfølger til montering.