Manageren er hjernen bag enhver fodboldklub. I Football Manager 2021 sættes der fokus på dig med dynamiske, virkelighedstro management-oplevelser og detaljer på et helt nyt og hidtil uset niveau, og du får alle værktøjerne til at opnå elitestatus.
Der er flere end 50 nationer og 2500 klubber på alle niveauer at vælge imellem, så mulighederne er uendelige. Det er dit valg, chef.
- Vælg dine farver og den udfordring, der passer bedst til dine mål, og brug din klubs hierarki til at sikre, at du opfylder deres mål – eller betal prisen.
- Samarbejd med personalet i kulisserne om at vurdere din trups styrke og dybde, før du prøver dine evner af på transfermarkedet. Der vil formentlig være et stjernefrø på dit ungdomshold, som er klar til at spille på førsteholdet...
- Lav taktiske strategier, formationer og spillestile til enhver lejlighed, og udnyt din klubs chancer for at vinde fodboldkampe og få de tre point.
- Bliv imponeret over detaljerne på selve kampdagen, og oplev det fede ved at være manager, når planlægningen giver pote på banen.
Interaktion
Det har aldrig været mere formålsbestemt eller realistisk at kommunikere med spillerne og medierne. Du kan understrege alle følelser med fagter, og Kvikchats optimerer de små, uformelle samtaler, man har i dagligdagen som manager. I FM21 vil dine ord have virkelig tyngde, og alle vil vide, hvilken type manager du er.
Kampdag
Hver eneste kamp er nu et sandt udstyrsstykke. Du får bedre analyser og råd før kampen samt flere reaktioner og data efter, bl.a. fra vores helt nye xG-system, som fortæller, hvor godt holdet præsterede i forhold til de chancer, der blev skabt. Disse dataforbedringer samt den ændrede brugerflade bringer dig endnu tættere på kampens hede end nogensinde før.
Rekruttering
Nye medarbejderroller, møder og interaktioner frisker et af spillets mest populære områder op. Rekrutteringsmøder sikrer nu, at du og dit scoutingteam er enige, både mht. kortsigtede mål og den langsigtede strategi på transfermarkedet. Du vil desuden kunne kontakte agenter direkte og forhøre dig om deres spilleres interesse i at komme til din klub.
Sæsonafslutning
Nu kan du genopleve sæsonen og sole dig i din succes som aldrig før. En ny sæsontilbageblikspræsentation udvælger de bedste øjeblikke på og uden for banen, samtidig med at de helt store sejre føles meget sødere pga. forbedrede titelpræsentationer og masser af opmærksomhed fra medierne.
Dette er bare nogle få af de mange nye ting i Football Manager 2021, og vi løfter sløret for flere på vores sociale medier i de kommende uger.
Dette er et spil, hvor planlægning og viden belønnes, men der findes ingen forudbestemt afslutning eller noget manuskript – kun uendelige muligheder. Alle klubber har en historie at fortælle, og det er op til dig at skrive den.
FM21 Touch, den rene manageroplevelse, følger igen med gratis (kun til pc/Mac).