Pulsuret hjælper dig med træningsmotivationen

Pulsuret hjælper dig med træningsmotivationen

Published at 13. dec 2018 12:17, Updated at 13. dec 2018 12:25

Hvad enten du er motionist, helt grøn eller en aktiv træningsentusiast, så findes der hjælpemidler som kan øge motivationen.

Antallet af mennesker som motioner mindst en gang om ugen steg sidste år og det antal stiger støt.

Hurtige løbeture er en af de mest udbredte motionsformer, og 73% adspurgt i en undersøgelse fra 2016 opgiver at de har taget sådanne ture i løbet af de sidste 12 måneder.

ANBEFALER PULSUR: Ida Hanto Haraldsen i Komplett forklarer at flere er interesserede i pulsure som måler pulsen i selve uret og som ikke kræver et separat pulsbælte. FOTO: PRIVAT

Ifølge Ida Hanto Haraldsen, som er ansvarlig for ure hos Komplett, er pulsure en perfekt måde at holde motivationen oppe i ferien.

 - Det er vigtigt at du tænker på hvilken type træning du skal lave og på hvilke funktioner du ønsker at uret skal have. Flere og flere vil have pulsmåleren direkte i uret, så de slipper for at bruge pulsbælte, noget som kan føles ubehageligt under træningen, siger hun.

 Mange der investerer i et pulsur vil gerne kunne følge med i antal skridt, afstand, makspuls og højdemeter, fortæller Haraldsen.

Troede pulsen ville være højere

Anniken Haagensen (29) har altid glad for at træne, og får som regel tid til tre-fire sessioner i løbet af ugen. Hun har god erfaring med pulsmåler og ejer både pulsbælte og pulsur.

  - Jeg havde en aha-oplevelse da jeg for første gang tog en pulsmåler i brug. Jeg troede nemlig at jeg trænede meget hårdere end jeg faktisk gjorde. Med en pulsemåler ser jeg sort på hvidt hvor min puls faktisk ligger, noget som er en stor motivation for mig.

På flere træningscentre har de tabeller som viser anbefalet puls igennem sessionen. Her kan du også koble dit pulsbælte til en skærm, så du kan få en fuldstændig oversigt over din indsats undervejs.

UDBYTTE MED PULSMÅLER: Anniken Haagensen synes at træningen er ekstra morsom når hun benytter pulsmåler. FOTO: PRIVAT

Før du tager pulsmåleren i brug, så skal du finde ud af hvad din makspuls er. Den regner du ud ved at bruge følgende formel: 200 – (alder x 0,7). Ifølge fagfolk rammer denne formel rigtigt for 80 procent af os.

Øger motivationen

Anette-Marie Antonsen (31) er uddannet personlig træner og teamleder af fitness-teamet Teamjegliker. Desuden står hun bag bloggen Anettemarie.no. Hun mener også at pulsmåleren er et godt og motiverende værktøj.

 - Hvis du tåler sådan en motivation, uden at blive helt opslugt, er dette en super måde at sprænge sine grænser og rekorder på. En pulsmåler passer godt til folk som har et sundt og godt forhold til træning, siger hun.

Ifølge Antonsen behøver en god session ikke vare mere end 45 minutter. Ønsker du en endnu mere intensiv og effektiv træningssession, så kan en halv time også være nok.

ELSKER AT TRÆNE: Anette-Marie Antonsen (31) finder hellere end gerne alternative måder at træne på. FOTO: PRIVAT

I ferier plejer Antonsen at gøre træningssessionerne så ukomplicerede som muligt. Gerne udendørs, med egen krop som vægt.

 Nogen gange finder jeg også trapper jeg kan løbe eller hoppe på. Desuden plejer jeg at bruge min 7-årige datter som vægt. Min favoritøvelse er at holde hende på ryggen mens jeg laver knæbøjninger og udfald. Dette er sjovt både for mig og hende, og et godt tips til forældre som slider med at finde tid til træning i ferien.