En «gammel» helt: Efter 36 åt på skærmen er Mario fortsat lige energisk. FOTO: PRODUSENT
«It's a me, Mario» – her er historien om verdens mest kendte blikkenslager!
Du troede måske du vidste alt om den skildpaddeknusende italiener med den lyse stemme? Vi har opsummeret hele hans karriere.
For nylig blev det sidste spil, i rækken af ”Super Mario” spil, ”Super Mario Odyssey” endelig lanceret. I den anledning tog redaktionen en tur til Begsala AB, Nintendos hovedkontor i Sverige, for at se hvordan det hele startede.
Den 13. september 1985 blev en lille karismatisk mand ved navn Mario født. Den unge designer Shigeru Miyamoto havde ingen anelse om, at han havde skabt det, som hurtigt skulle blive den mest kendte spillekarakter.
- De fleste havde deres første møde med Mario i spillet ”Super Mario Bros”, som blev udgivet til konsollen NES (Nintendo Entertainment system) i 1985. Men Mario-karakteren er faktisk endnu ældre, fortæller Patrik Johansson, som er PR-ansvarlig for Bergsala AB i Norden.
I SIT RETTE ELEMENT: Patrik Johansson i Bergsala AB har spillet Super Mario hele sit liv, og glæder sig meget til flere timers underholdning i spillet ”Odyssey” FOTO: VG PARTNERSTUDO
Læs også: Minecraft for nybegyndere
Mario var nemlig til stede i arkadespillet ”Donkey Kong” allerede i 1981. Dengang var Mario tømrer og gik under navnet ”Mr. Jump Man”.
- Det var dengang arkadehaller stadig var godt besøgt. Donkey Kong og karakteren ”Jump Man” blev et øjeblikkeligt hit, og det var kun et spørgsmål om tid før Mario ville løbe alene over skærmen.
1-2-GOKART: Smart-redaktionen fandt sig godt til rette i ægte ”MarioKarts”. Desværre blev det ikke til noget kørsel denne gang. FOTO: VG PARTNERSTUDO
Nogle år senere, i 1985, fik Mario hovedrollen i sit første store eventyr: ”Super Mario Bros”. Spillet var det første ”rene” Mariospil i rækken, og etablerede kendte koncepter som; ”Mushroom Kingdom”, det ikonisk grønne rørsystem, Prinsesse Peach og guldpengene. Spillet havde 8 verdener, hvor alt foregik i et skærmbillede. ”Super Mario Bros” blev et af de bedst sælgende videospil nogensinde og har alene solgt over 40 millioner eksemplarer.
Vidste du at Mario bare hed ”Mr. Video” i starten?
Da Mario blev tegnet for første gang blev han kaldt ”Mr. Video” – fordi han skulle være med i et videospil. Derefter fik han navnet ”Jump Man”, fordi han var så god til at hoppe, indtil han til sidst fik navnet, vi kender ham som i dag: Mario.
Ikonisk overskæg og italienske aner
Rød hat, stort overskæg og blå overalls – alle ved hvordan Mario ser ud. Men det er ikke alle der ved hvorfor Mario ser sådan ud. Et begrænset antal pixel og farver i 80-ernes arkadespil havde nemlig stor betydning for Marios udseende.
- Da Miyamoto tegnede Mario for første gang, tegnede han for et spil I 8 bit grafik. Det var med andre ord vanskeligt at få detaljerede ansigtsudtryk frem. Derfor fik Mario et stort, sort og meget genkendeligt overskæg, fortæller Johansson.
- Mario blev også udstyret med den karakteristiske kasket, fordi spil-skaberne manglede teknologien til, at få Marios hår til at bevæge sig når han løb.
Hvad med navnet, hvor kom det fra?
- Da arkadespillet ”Donkey Kong” blev fragtet til USA for første gang, kom det japanske team med til varehuset. Der mødte de en vagt og ejer af varehuset, som hed Mario. Mario havde italienske aner og et stort overskæg. Og med det fik spil-karakteren et nyt navn.
GAMLE SKATTE: På hovedkontoret til Bergsala AB findes et Nintendo museum fyldt med gamle spil-klassikere. FOTO: VG PARTNERSTUDO
En travl mand
I årene efter udgivelsen af det første spil, arbejdede Miyamoto og Nintendo ihærdigt på at videreudvikle Mario, som hen af vejen skulle gå hen og blive en travl mand.
”Super Mario Bros 2” introducerede ”sidescroll” som gjorde at Mario kunne bevæge sig sidelæns og løbe ”ud” af skærmen. I opfølgeren, ”Super Mario Bros 3”, fik Mario testet sine flyveegenskaber og steg første gang til himmels ved hjælp af ”Superleafs” og en slags wingsuit.
I ”Super Mario World” som blev udgivet til Super Nintendo Entertainment System (SNES) i 1990, blev fans introduceret til den hyggelige karakter Yoshi – en slags krydsning mellem en dinosaur og en skildpadde, som hurtigt blev em glimrende rejsemakker til Mario.
Vidste du at Yoshi kun er et kælenavn?
Marios nære ven, dinosauren Yoshi, har nemlig et langt navn: T. Yoshisaur Munchakoopas.
Seks år senere bankede et dimensionsskift på døren, da Nintendo som en af de allerførste spiludviklere tog mediet ud i fuld 3D. Dette blev revolutionerende for Mario, som i spillet ”Super Mario 64” blev tredimensional og fik fuldstændig bevægelsesfrihed. På dette tidspunkt blev Mario for alvor allemandseje og en guldgrube for Nintendo.
Herfra fortsatte opturene for Mario igennem tropiske omgivelser i Super Mario Sunshine (2002) og ukendte galakser i Super Mario Galaxy (2008).
Indtil nu har Mario været med i over 200 forskellige spil i sin karriere, både ”rene” Mariospil og såkaldte ”spin-offs”, sådan som Mario Kart eller Mario Tennis – altså spil hvor Mario har en birolle.
- Mario er blevet en enorm vare for Nintendo. Folk associerer Super Mario spillene med høj kvalitet, og det er altid Mario titlerne som sælger bedst af Nintendo spillene, siger Johansson.
- I enkelte lande er Mario ligeså kendt som de største Disney figurer. Det siger rigtig meget om hvor ekstremt populær han er, fortæller spil-entusiasten.
Vidste du at Mario har haft mange forskellige jobs?
Mario dukkede først op som tømrer, derefter blev han blikkenslager og siden også læge. Derudover har han gjort det godt i flere forskellige sportsgrene, gennem sin lange karriere.
Venner i ”kamp”
Selvom Mario utvivlsomt er den store stjerne i Nintendos spilhistorie, har han haft mange gode hjælpere med sig. Marios yngre og noget mere fjogede bror ”Luigi” dukkede op som ”anden-spiller” allerede i det første Mariospil, og har siden stået trofast ved hans side.
Senere dukkede tilføjelser som ”Toad” (svampen) og Yoshi op, og sammen har de kæpmpet imod den onde ”Bowser”, for at redde den meget sårbare Prinsesse Peach – Marios evige forelskelse.
Vidste du at Mario har to fættere som er ”onde”?
Wario og Waluigi er grådige og frække og dukker ofte op i spil for at sabotere ting for Mario og Luigi, men de har også haft deres egne Nintendo spil.
I årets udgave skal ”superhelten” og vennerne ud på et kæmpestort, verdensomspændende 3D-eventyr. Målet er, at Mario og hans partner ”Cappy” skal samle nok ”power Moons” til at få gang i luftskibet ”The Odyssey”, og redde Prinsesse Peach fra Bowers grusomme bryllupsplaner.
- Det bliver utrolig spændende at se hvordan Mario fans tager imod ”Super Mario Odyssey”. Jeg ved i hvert fald at jeg glæder mig rigtig meget, siger Johansson.
Kilder:
Jeff Ryan – Super mario: How Nintendo conquered America
www.nintendo.no/informasjon/88-om-nintendo
Indhold produceret af VG Partnerstudio for Komplett
Oprettet: 07.11.2017
Sidst opdateret: 07.11.2017