fri returfri retur

Range extender

Range extender eller repeater forlænger rækkevidden, og  bruges hvor du allerede har et stabilt trådløst netværk og ønsker at forlænge/udvide rækkevidden. Har du dårlig signal/dækning i de fjerneste hjørner af boligen, kan en range extender være løsningen.

Mange af produkterne har flere funktioner, eksempelvis kan en router sættes op som en range extender eller access point.

Vær obs på at range extenderen og din eksisterende trådløse router bør understøtte samme standard. Eksempelvis AC1200 router og AC1200 range extender. En N600 range extender vil fint fungere sammen med en AC1900 router, men det er det svageste led der sætter begrænsningen.

Accesspoint

Har du behov for et trådløst (Wi-Fi) netværk i tillæg til dit kablede netværk kan du enkelt udvide med accesspoint og/eller range extender.

Et accesspoint, bruges til at opsætte trådløse (Wi-Fi) zoner hvor du ikke har tilstrækkeligt signal fra din trådløse router. Accesspoints tilsluttes med kabel fra din switch eller direkte i routeren. Accesspoint er praktisk hvor det ikke er muligt at bruge en range extender. Ønsker du trådløs adgang i garagen eller udendørs kan et accesspoint være løsningen.


(Mobile enheder som ikke kan kobles til kablet netværk eller som flyttes rundt.)

Powerline (netværk via strømnettet) 

Ønsker du alle fordelene ved et kablet netværk, men ikke har muligheden for at trække netværkskabel, enten fordi du ikke ønsker det (bore i væg o.l.) eller at det er svært at trække det påkrævede kabel, så findes der alternativer.

En powerline adapter lader dig bruge det eksisterende strømnet i huset til at overføre datasignaler. På den måde kan du let føre et signal fra routeren til et opholdsrum et andet sted i huset. I mange tilfælde kan en powerline adapter være en bedre løsning end et trådløst netværk, specielt ved afspilning over netværket. Opsætningen er nem: Tilslut enhederne i stikkontakterne, trekke kabel fra adapter til enhed og trykke på en knap på hver powerline adapter for at oprette forbindelse. 
Powerline produkter fås med forskellig hastigheder og funktioner samt med og uden trådløst netværk. En powerline med Wi-Fi understøttelse, fungerer både som «kablet» netværk og som et access point.

For optimal hastighed og kvalitet på signaler i strømnettet er det anbefalet at bruge powerline på samme sikringsgruppe. Powerline adaptere skal kobles direkte i stikkontakten og ikke via en stikdåse.

Ønsker du at se vores udvalg af Powerline adaptere, kan du klikke her.

Kontakt gerne vores kundeservice hvis du skal bruge hjælp til at finde den bedste netværksløsning.