- Intel® Core™ i9-13980HX Processor
- NVIDIA® GeForce RTX™ 4080 Laptop GPU
- ROG Nebula HDR Display - 16" Mini LED 240Hz QHD+ G-Sync
- 32GB DDR5-4800 RAM
- 1TB PCIe® 4.0 NVMe™ M.2 Performance SSD

ROG Strix Scar 16
SCAR-serien er bygget fra bunden til gamere – og selvfølgelig spiludviklere. Strix SCAR 16 kan køre alle de nyeste spilmotorer, så du slippe din kreativitet fri og kaste dig ud i at lave det næste fantastiske spil. Uanset om du er en digital kunstner, streamer, redigerer videoklip eller leger med animation og spiludvikling, har Strix SCAR 16 alle de hestekræfter, du behøver for at løfte dine kreationer op på et helt nyt plan. Med en Intel® Core™ i9-processor og en bærbar GPU NVIDIA ® GeForce RTX™ 40-serien kan du gengive komplekse projekter i populære udviklingsværktøjer som Unity og Autodesk i et snuptag. Du har det, der skal til for at blive den bedste på slagmarken, men er du klar til at designe den næste?
Design
Republic of Gamers blev skabt af folk, der elsker at spille computerspil. Alle ROG-design og overvejelser sker med gamere i centrum, lige fra kabinetdesignet og lysintegration til softwarestyring og makrofunktioner. Disse eksklusive ROG-designfunktioner giver dig ikke kun en konkurrencefordel; de sørger for, at du skiller dig ud fra mængden.
Dedikerede genvejstaster
De dedikerede genvejstaster til gaming sidder lige over venstre side af tastaturet og giver hurtig adgang til lydstyrkeregulering, til-/frakobling af mikrofonen, skift af driftsfunktioner og Armoury Crate. De kan også tilpasses frit og kan programmeres til at starte programmer, fungere som en funktionstast eller aktivere en makro. Strix SCAR giver dig alle redskaberne til at sejre.
Overstroke-teknologi
Eksklusiv ROG Overstroke-teknologi registrerer tastetryk tidligere i tastens vandring, hvilket giver en mere responsiv oplevelse til seriøs gaming og arbejde. Tidligere aktivering betyder hurtigere, ubesværede input med større nøjagtighed.
Stort pegefelt
Få større komfort og brugervenlighed i hverdagen med et 10 % større pegefelt. Som en nyhed i 2023 er SCAR 16's pegefelt udstyret med en glasbelægning, der giver en endnu kraftigere følelse af kvalitet. Mere plads betyder større præcision samt mere behagelige hånd- og fingerbevægelser til navigation.

Topmålet af ydeevne
Dominer slagmarken i Windows 11 Pro med den helt nye ROG Strix SCAR 16. SCAR-serien har for første gang en 16" skærm, så du kan se fjenden tydeligere end nogensinde før. Takket være en 13. generations Intel® Core™ i9-13980HX processor og NVIDIA ® GeForce RTX™ 4080 Laptop-GPU med en maksimal TGP på 175 W, håndterer SCAR 16 nemt selv de mest krævende spil. Den har også en dedikeret MUX switch med understøttelse af NVIDIA Advanced Optimus, så du nemt kan udnytte den sande kraft i din GPU, når du spiller. Med 32 GB DDR5 RAM og 1 TB PCIe Gen4-lagerplads kan SCAR 16 nemt bruges til at spille, streame og skabe indhold på samme tid uden at få sved på panden. Er du på udkig efter den ultimative bærbare gamingcomputer, behøver du ikke lede længere end Strix SCAR 16.
NVIDIA GeForce 40-serien
RTX 40-serien giver verdens mest kraftfulde og sofistikerede grafiske ydeevne til spil og kreativitet og er desuden op til 3 gange mere energieffektiv sammenlignet med den forrige generation. Rasterisering har aldrig været hurtigere, og 40-serien tilbyder desuden DLSS 3 og bedre ray tracing end nogensinde. Alt sammen muliggøres af den nye Ada Lovelace-arkitektur, som er baseret på TSMC's 4 N-teknologi. Den er halvt så stor som Ampere-arkitekturen, og det har betydet, at NVIDIA nu formår at få mere ydeevne ud af det samme energiforbrug. Er du på udkig efter en bærbar computer til gaming eller kreativt arbejde med den aktuelt bedste grafikydelse, er der ingen andre muligheder end en bærbar med NVIDIA's grafikkort i 40-serien.
MUX-switch
Vi har installeret en MUX-switch i alle ROG bærbare computere i 2023. Normalt passerer grafikken først gennem processoren, inden den når frem til skærmen, men med en MUX-switch omdirigeres grafikstrømmen, så billederne går direkte til skærmen. Dette vil reducere latenstiden med 5-10 %. MUX-switchen vælger den bedste GPU-mulighed, alt efter om du har opladeren tilsluttet eller ej – med opladeren i får du maksimal ydeevne og dedikeret grafik, og når den bærbare computer kører på batteri, prioriteres batterilevetiden.
Lynhurtig DDR5-hukommelse
Takket være den helt nye DDR5-standard får du et enormt generationsmæssigt spring i ydeevnen til 4800 MHz med 50 % højere skrivehastighed end maskiner med DDR4. Denne ultrahurtige hukommelse får enhver opgave på den bærbare computer til at føles hurtigere, fra intens gaming til let webbrowsing.
13. generations Intel
Med 13. generations Intel Core-processorer kan du spille, streame og skabe med hurtigere hastigheder end nogensinde før. Raptor Lake udvikler Intels hybridarkitektur, og de stærkeste processorer kommer med op til 8 kraftfulde P-kerner og 16 energieffektive E-kerner. Arbejdsbelastningen kan herefter fordeles på de kerner, der håndterer opgaven bedst, og slutresultatet er en hurtigere brugeroplevelse. Så uanset om du skal spille de mest krævende AAA-spil eller engagere dig i 3D-animation og videoredigering, er Intels 13. generations Core-processorer den bedste mulighed.

ROG Intelligent cooling
For at den kunne rumme så kraftfulde komponenter blev Strix SCAR 16's kabinet og bundkort begge designet til at have plads til vores nye køler i fuld bredde, og kobberfinnerne blev flyttet endnu tættere på ventilationsåbningerne for at gøre kølingen mere effektiv. Dette design maksimerer den varme lufts muligheder for at slippe ud af maskinen og forbedrer den samlede køling drastisk. Endelig har de fleste bærbare gamingcomputere et kølesystem med dobbelt blæser, men takket være en tredje blæser, der hjælper med at holde GPU'en og VRAM-modulerne kølige, er SCAR 16 i stand til at presse ydeevnen endnu mere. Kombineret med syv varmerør og Conductonaut Extreme flydende metal på både CPU'en og GPU'en er kølesystemet i SCAR 16 et teknisk vidunder.
Luftkanaler hele vejen rundt
Varm luft skal fjernes hurtigst muligt, så vi redesignede SCAR 16's ventilationskanaler for at give den bedst mulig luftgennemstrømning. Udover at hele bagenden af maskinen er en luftkanal, har SCAR 16 ventilationskanaler på siderne, så er der rig mulighed for at få den varme luft ud af systemet. Vi flyttede endda kølerne tættere på selve ventilationsåbningerne, så den varm luft har en lige vej ud af maskinen, og recirkulation undgås.
Køler med fuld bredde
Køleren på SCAR 16 har 374 finner, og hver blok er udstyret med ultratynde kobberfinner ned til 0,1 mm. Det muliggør højere tæthed og lavere luftmodstand med et samlet overfladeareal på 174.183 mm² – en stigning på 62,59 % i forhold til SCAR 15 fra 2022. Denne helt kobberkonstruktion er videreført til nyt design i fuld bredde, som er dobbelt så stor som en normal køler og dækker hele maskinens bagende.
Tri-Fan-teknologi
I hjertet af enhver fremragende bærbar sidder en fantastisk køleløsning. Vores nye Tri-Fan-teknologi leder luften gennem præcise udskæringer i kabinettet og sender luftstrømmen direkte ind mod de interne komponenter for at holde dem kølige under alle forhold. En tredje blæser hjælper også med at sende ekstra varme fra GPU'en direkte til kølepladerne, så maskinen holdes kølig under langvarig videogengivelse eller lange spilsessioner.
Liquid Metal
For at få den bedst mulige ydeevne fra processor og grafikkort skal de have masser af energi. Dette vil producere varme, og hvis komponenterne bliver for varme, får man ikke maksimal ydeevne. Derfor bruger vi flydende metal som varmeafleder. Flydende metal er så effektivt til at aflede varme fra komponenterne, at du får op til 15 °C lavere temperaturer sammenlignet med traditionel kølepasta.

ROG Nebula HDR Display
SCAR 16 har en utrolig Mini LED Nebula HDR-skærm med en opdateringshastighed på 240 Hz, 100 % dækning af DCI-P3-farveområdet og en maksimal lysstyrke på svimlende 1100 nit, der sikrer fantastiske HDR-spiloplevelser til gamere, der ønsker de absolut klareste billeder i bevægelse. 16"-panelet med 16:10-billedformat har et 90 % screen-to-body-forhold, som er perfekt til hurtige arenaskydespil og andre hektiske spil.
Dolby Vision -teknologi
Scene til scene, billede til billede, Dolby Vision får medierne til at se bedre ud. Teknologien forbedrer 4K-video i standard-HDR (high dynamic range) og justerer visuelt indhold dynamisk så hvert bliver mere farvestrålende, lysere og livligere. Indholdsskabere kan filme og redigere deres stream, videoer og andet indhold i et format, der almindeligvis bruges af professionelle inden for faget.
Pantone Validated farvegengivelse
Hver skærm på IPS-niveau er fabrikskalibreret for at sikre, at farverne er nøjagtige i henhold til Pantone®-farvepaletten. Kunstnere, designere og kreative fagfolk kan udbygge deres porteføljer med indhold af høj kvalitet og få mere medrivende gamingoplevelser på en og samme maskine.
100 % dækning af DCI-P3
Selv om sRGB-farverummet er standarden for de fleste digitale billeder, dækker det kun ca. 75 % af DCI-P3-farvespektret, der bruges til professionel filmproduktion. Skærme med komplet dækning af DCI-P3-farveområdet giver en mere farvestrålende billedgengivelse, så du kan se film og andre medier præcis sådan, som de er beregnet til at blive oplevet.
NVIDIA G-SYNC
Der er ikke noget, der forstyrrer fordybelse i spil, så meget som hakken og tearing. GPU'ers gengivelse af billeder sker med variabel hastighed, men skærmens opdateringsfrekvens er typisk konstant. Derfor kan gengivelsesfrekvensen komme ud af synkronisering med visningsfrekvensen, hvilket medfører synlig hakken og artefakter, der ødelægger oplevelsen. Med NVIDIA G-SYNC synkroniseres skærmens opdateringshastighed med GPU'ens billedhastighed for at reducere forsinkelse, minimere hakken og eliminere visuel tearing. Gør dig klar til at opleve gameplay, der ser mere ægte ud og føles mere naturligt end nogensinde før.