2-fase-afkalkningstabletter
Kalk er kaffemaskinens værste fjende
JURA har udviklet en 2-faset afkalkningstablet, der forlænger kaffemaskinens levetid. Den fjerner kalken skånsomt og er samtidig nænsom mod maskinen.
NY: 2-fase-afkalkning
Afkalkningstabletten er specielt udviklet til JURA-kaffemaskiner. Den fjerner kalken fuldstændigt og effektivt, med optimeret opløsningstid, og sørger for langvarig beskyttelse.
Den nye afkalkningsproces foregår i to faser:
• Fase et: Fjerner samtlige kalkrester i kaffemaskinen grundigt og fuldstændigt.
• Fase to: Forsegler væskesystemet og sørger for, at rør og termoblok beskyttes langvarigt mod korrosion.
Kun originale JURA-afkalkningstabletter garanterer fuldkommen hygiejne og beskyttelse. Vores beskyttelsesformler og sammensætninger er alle optimalt tilpasset processerne og materialerne i JURA-kaffemaskiner.
Fosfatfri
Stærk miljøbevidsthed og bæredygtig omgang med ressourcer og energi har tradition hos JURA. Derfor satser JURA på en udelukkende fosfatfri sammensætning, også når det gælder de originale afkalkningstabletter. Den optimerede formel garanterer TÜV-certificeret hygiejne og et perfekt kafferesultat, samtidig med at den er miljøvenlig.
Altid perfekt kaffenydelse takket være TÜV-certificeret hygiejne
Den internationale, uafhængige testorganisation TÜV Rheinland har givet JURA certificering efter de strengeste kriterier for mikrobiologisk sikre kaffemaskiner. Det beviser: De originale plejeprodukter, som er præcist tilpasset de elektronisk styrede programmer, garanterer TÜV-certificeret hygiejne og renlighed for alle JURA-kaffemaskiner.
Kalk: Årsag til reduceret smag og fejl
Ved opvarmning af vandet aflejres der kalk. Rør, der indsnævres på grund af kalk, fører ikke blot til længere opvarmningstider og dermed til øget strømforbrug, men kan endda føre til totalt maskinstop. Derudover skader kalk ikke kun din kaffemaskine, men påvirker også kaffeglæden negativt. Selv om kalk i små mængder fungerer som vigtige smagsbærere, fører en for høj andel kalk til en fad bismag i vandet og forhindrer – også på grund af svingende vandtemperaturer – en optimal udfoldelse af kaffearomaen.