

Panasonic DMP-BBT01 - 3D Blu-ray afspiller i en perfekt forening af form og funktion.
DMP-BBT01 er en fuldt udstyret 3D Blu-ray afspiller i et ultra-slankt format, som virkelig skiller sig ud – ikke kun på grund af det højglanspolerede kabinet og det faktum, at afspilleren fungerer lige godt liggende, stående eller svævende (støtte medfølger). Hvad der gør den så speciel er, at trods for et ekstremt kompakt ydre format er den lige så komplet specificeret som en af ??Panasonic's andre topmodeller, DMP-BDT320. Der er ingen grund til at gå på kompromis med biografoplevelsen, blot fordi du sætter pris på en kompakt, veldesignet afspiller.
Chroma Processor II

Billedmæssigt er dette års afspillere yderligere finpudset. Bl.a. er 3D-billedet og konverteringen af ??standardsignaler fra f.eks. Blu-ray/DVD-discs til 3D forbedret ved hjælp af opdateret Adaptive Chroma Processing og en ny Super Resolution billedprocessor. Resultatet viser sig i form af en overvældende billedoplevelse i både 3D og 2D med en skarphed og farvemætning, som kun få andre spillere kan matche. 3D-konverteren fungerer også, når du ser VIERA Connect materiale eller streamer film fra internet.
Panasonic BD Remote 2012

BBT01 er naturligvis kompatibel med den nye app Panasonic Remote 2012, som gør det nemt og bekvemt at styre underholdningen og skifte mellem forskellige kilder ved at swipe hen over skærmen på din mobiltelefon/tablet. Du kan også bruge din smartphone som tastatur, så du nemt kan søge efter film eller anden underholdning. Med BBT01 følger også en helt ny fjernbetjening med touch-skærm.
Viera Connect


For at gøre dit TV smartere har Panasonic yderligere opgraderet underholdningen i den nye VIERA Connect portal. Denne cloud-baserede platform er nem at bruge, og den serverer et bredt udvalg af internettjenester plus et væld af apps inden for sport, film, spil og meget mere. Også sociale medier som Facebook, Twitter, YouTube eller Skype - alt er forudinstalleret. DLNA-kompatibiliteten gør afspilleren til en aktiv del af dit trådløse netværk i hjemmet, hvor den kan gengive billeder, musik og video fra en ekstern harddisk, en NAS-server eller en computer.
High Clarity Sound+

High Clarity Sound Plus er en teknologi, som ved gengivelse af musik afbryder både analoge og digitale videokredsløb for at reducere forvrængning yderligere. Ved brug af et HDMI-kabel kan du vælge en Pure Audio indstilling, hvor en jitter-korrektion træder ind og sikrer en absolut ren signaloverførsel. Og med hjælp fra Digital Tube Sound kredsløbene genskaber afspilleren – hvis du ønsker det – en lyd med en mere analog karakter. Discen indføres praktisk og elegant i det pladsbesparende slot-in drev, og afspilleren læser discen og starter filmen på rekordtid.