fri returfri retur

TILBAGE: Mario Kart er endelig tilgængeligt på Nintendo Switch. FOTO: BERGSALA / NINTENDO

 

Mario Kart 8: Sådan bliver du den bedste

Benyt disse tricks til at overhale dine venner, eller bare at have det sjovt med familien. 

– Mario Kart er perfekt at spille med børnene. Mine sønner er hhv. otte og fire år gamle, og de elsker det. Den ældste er endda bedre end mig, siger Mikkel Melsom, indholdskoordinator hos Komplett.

Mario Kart 8 Deluxe Blev lanceret i april og er den første version til Nintendo Switch. Spillet er en opgradering af Mario Kart 8 til Wii fra 2014. (Se en fuld oversigt over forskellene mellem spillene nederst i artiklen).

Læs mere om den nyeste Nintendo: Alt du bør vide om Nintendo Switch


- Rygterne siger, at Mario Kart 9 kommer næste sommer. I mellemtiden er det vældig sjovt at spille dette års version, og det er ikke så svært at blive god til, siger Melsom.

 

Tip 1: Lær banerne på laveste niveau

– For at vinde på det højeste niveau, skal du hele tiden ligge rigtigt i svingene og ramme speed boosts. Hvis du vil blive den bedste, bør du starte fra bunden, siger han.

Mario Kart kan nemlig køres på fire forskellige niveauer: 50, 100, 150 og 200 cc. Jo højere tal, jo højere hastighed og smartere modstandere, forklarer Melsom.

– Hvis du spiller lidt på 50 cc med en langsom bil, kan du hurtigt lære banerne, og blive meget bedre, når modstanderen er god.

ØVELSE GØR MESTER: På 50 cc er det ikke så vigtigt at køre præcist, men på 200 cc er det helt nødvenditg. FOTO: BERGSALA / NINTENDO

Tip 2: Bliv god til at «drifte» længe

– At «drifte», gennem svingene er noget af det, du bør øve dig allermest på, fortsætter Melsom.

Dem der tidligere har spillet Mario Kart, vil kunne genkende styringen. Ved at trykke på R-knappen på vej ind i et sving, kan du drifte gennem svinget. Når du drifter, får du først blå gnister under bilen, derefter orange og til sidst rosa. Farven indikerer, hvor høj fart-boost, du får ud af svinget. 

– Det rosa niveau af gnister er nyt på Switch, og dermed kan du indhente endnu mere tid her end før. 

Se video fra Nintendo her – sådan får du turbohastighed ved at drifte:

YouTube Video - Mario Kart 8 Deluxe - Mini Turbo

Tip 3: Vær taktisk med dobbelte hjælpemidler

En stor ændring i Switch-udgaven er, at du kan holde to hjælpemidler samtidig. Det giver dig langt større frihed til at planlægge når du skal bruge et snedigt kneb, end i de tidligere spil, forklarer Melsom.

– Du får bedre hjælpemidler, jo længere tilbage i feltet du ligger, så når du ligger først, får du sjældent et kraftigt våben. Med dobbelte hjælpemidler, kan du spare røde skjold eller lyn til når du ligger foran.

Ligger du forrest på banen, er det også klogt, at blive komfortabel med at se dig tilbage imens du kører. Så kan du sigte dine våben efter modstandere, der kommer bagfra med høj fart. For at se bagud, trykker du på X-knappen på din controller, forklarer Melsom. Men husk på ikke at se bag dig for længe ad gangen, da man kan køre galt. 

SE BAG DIG: Mange hjælpemidler kan du kaste både fremad og bagud. FOTO: BERGSALA / NINTENDO 

Tip 4: Husk genveje

En anden vigtig detalje at lære, er genveje, fortsætter Melsom. De allerfleste baner har nemlig små og skjulte smutveje, du kan tage for at komme hurtigere frem. 

– Der er flere genveje, som kan spare dig for tid, men nogle gange kan det være mere strategisk ikke at vælge en smutvej, siger han.


– Uanset bør du lære dig så mange genveje som muligt, hvis du gerne vil vinde. Men brug kun dem, du er sikker på, ellers kan du hurtigt spilde tid, og ende med at tabe løbet.


En gennemgang af alle genvejene i Mario Kart 8 Deluxe kan du finde hos Polygon.

KAMP OM PLADSERNE: En genvej kan spare dig vigtige sekunder i kampen om sejren. FOTO: BERGSALA / NINTENDO

Tip 5: Brug speed boosts på det rigtige tidspunkt

En velkendt feature fra de tidligere spil er speed boosts, fortsætter Melsom.

– Du får ekstra fart i landingen, hvis du laver tricks i luften, når du hopper, og hvis du rammer gassen på det rigtige tidspunkt lige inden runden starter. 

Tidspunktet, du bør trykke på A-knappen før start, har varieret i de forskellige udgaver af Mario Kart. På Switch gælder det om at trykke idet 2-tallet dukker op, forklarer han. 

Glad for retrospil: Sådan får du nyt liv i den gamle spilkonsol

Speed boosts er desuden nødvendige for at klare mange af genvejene. Der skal du bruge svampe eller køre på specielle felter lige inden du kører ud af banen, forklarer Melsom. 

– Derudover siges det, at du kan køre fra et rødt skjold, hvis du bruger speed boosts når du spiller på 200 cc. Det har jeg dog ikke klaret.

I LUFTEN: Trykker du på R-knappen i luften, får du ekstra fart, når du lander. FOTO: BERGSALA / NINTENDO

Tip 6: Lad børn bruge smartstyring og autoacceleration

To helt nye funktioner gør det også nemmere for nybegyndere at deltage på linje med erfarne spillere, afslutter Melsom. Smartstyringen stopper dig fra at køre helt ud af banen, og autoacceleration sørger for, at du altid holder farten oppe.


– Min søn på fire år kørte bare direkte ind i væggen uden smartstyring, men når han bruger det, kan vi fint spille sammen.


Selv har Melsom slået begge funktionerne fra, og tror de fleste som har spillet det før vil gøre det samme.

– Det er ikke så sjovt at bruge assistancen, hvis du godt kan køre ordentligt, men det er en vældig fin måde at få de mindste med. Begge dele gør spillet meget lettere. 

Mario Kart 8 Deluxe Spil til Nintendo Switch

Mario Kart 8 Deluxe

Nintendo Switch
(14)
42 stk på lager. (2-6 hverdage leveringstid)
369,-

Dette er forskellene på Mario Kart 8 (Wii) og Mario Kart 8 Deluxe (Switch):

Mario Kart 8 Deluxe leveres med alt indholdet til Mario Kart 8, inklusiv DLC-indhold. Derudover har Switch-udgaven:

  • Seks nye figurer: King Boo, Dry Bones, Bowser Jr., Inkling Girl, Inkling Boy og Gold Mario
  • Tre nye biler og to nye hjælpemidler
  • Forbedret «battle mode»
  • Smartstyring og autoacceleration for nybegyndere
  • Mulighed for at holde to hjælpemidler samtidig 
  • Ekstra mini-turbo i svingene
  • Bedre grafik, nye menuer og mere detaljeret løbsstatistik

Kilder: Mikkel Melsom, Komplett; mariowiki.com

 

Indholdet er produceret af VG Partnerstudio for Komplett

Oprettet: 01.06.2017

Sidst opdateret: 01.06.2017